Vi er en familie på 4 som bruger en stor del af vores liv på vores vidunderlige welsh ponyer.
Vores hjem er et nedlagt (læs nedbrudt) landbrug på i alt 3,7 Ha.
En del af arealet er dog skov og sø, så om sommeren går en del af vores ponyer på græs flere steder rundt på øen.
Arbejdsfordelingen er helt klar:
Staldmester er Chirie, til dagligt ansat i SFO på Ørstedskolen, Rudkøbing, herudover er hun FTR for PMF i Langeland Kommune.
Praktiske gris er Brian, til dagligt ansat som teknisk chef ved Langelands Elforsyning.
Udover ponyerne har haven stor prioritet, og når tiden tillader det lystfiskeriet.
Staldhjælpere er Martin, som også gerne rider og Mathias, sidstnævnte dog mere eller mindre frivilligt.
Udover avl har ridning Chirie's interesse og vi deltager gerne ved lokale ridestævner med ponyerne.
Vi har en lille ridebane og har undervisning herhjemme.
Martin, Aviaja og Svenja
Team Dahlsminde 2010
Vores ponyer skal helst bruges, så det er vigtigt for os at de er tilredet og også på det punkt udviser deres gode væsen.
Den store drøm er et lille ridehus, men det ligger et stykke ude i fremtiden.